Boenheden Mejsevej 1 er et døgndækket botilbud for voksne udviklingshæmmede med varig nedsat funktionsevne.

Mejsevej 1 er indrettet med 8 lejligheder. 

Den yngste af vores beboere er 40 år og den ældste er 73.

En del af beboerne er meget fysisk handicappede, og derfor er vores hus indrettet, så vi har mange hjælpemidler overalt og godt med plads.

På den måde kan vi tilbyde tid på vandmadras med indbygget musik, kuglekasse, gynge eller sækkestol, besøg i vores wellness rum eller meget andet. 

Vi planlægger aktiviteter ud fra hensyn til den enkelte beboer. Det kan være bowling, lejr, biograftur, højtlæsning, sang eller besøg med ledsager på Fritids-/værestedet To´eren m.m.

Vi prioriterer et positivt samarbejde med de pårørende meget højt. Personale og beboere her trives godt med humor, lidt drillerier og respekt overfor hinanden.

undefined undefined

 

Publiceret 19-01-2018